Aveny-T

Aveny-T teateret har gennem tiden været kendt under mange navne. Det blev oprindeligt bygget i 1850 under navnet Sommerlyst, og siden har det været kendt både som CampX, Frederiksberg Teater og nu igen Aveny-T.

Da det genopstod med teaterdirektør Jon Stephensen i spidsen, var der nok at tage fat på. Teateret var i forfald, der var svamp i væggene og rotter på scenen, men med støtte fra Frederiksberg kommune blev alt fra sæderne til teknikken renoveret og skiftet. Stouenborg installerede bl.a. et nyt PA system fra amerikanske Meyer Sound. Valget faldt på Meyer Sound, eftersom de altid har været en pålidelig og konsistent samarbejdspartner, der hver eneste gang leverer udstyr og service i topkvalitet. Eftersom Aveny-T primært opsætter musicals og teaterkoncerter, er en velfungerende lydside naturligt nok teaterets stjerne. Både lydanlæg og mikrofoner blev nøje udvalgt med både kvalitet og pris i sigte, og det hele blev vel installeret, med assistance fra Meyer Sounds europæiske team.

Aveny-T er et lille teater med store ambitioner, og med det solide lydsystem fra Meyer Sound lever teknikken fuldt op til forventningerne.