top of page

Bryghuset

Bryghuset - udstilling med skulpturer
Bryghuset
Bryghuset - udstilling med skulpturer

Kongernes Lapidarium i Christian 4.s bryghus rummer originalerne til en lang række af de skulpturer som danske konger har brugt til at manifestere deres magt på slottenes facader, i byrum og i haver. Norske bønder, konger højt til hest og græske guder i symbolske favntag. Christian 4.s bryghus har ikke tidligere været åbent for offentligheden, men siden maj 2014 kan man opleve originale trofæer, monumenter, relieffer og skulpturer. Tidligere har de prydet vores slotte, byrum og haver.

Men tidens tand har slidt, og de er nu erstattet af ny huggede versioner. De oprindelige figurer er flyttet indendørs. Ved hjælp af højkvalitets optik og energibesparende lyskilder med god farvegengivelse kombineres rummenes kunstige belysning med dagslysets indfald og retninger. På figuren er der samme slags skygger, som om de stod udenfor. Sammen med videos og gobos – animerede, synkrone fortællinger og faste tekster, der fortæller om baggrunden for skulpturen, er det med til at sætte figurerne ind i en teatralsk sammenhæng.

Rent teknisk har arbejdet med at etablere en udstilling i den gamle fredede bygning givet nogle udfordringer. Væggene må der hverken bores eller hamres i. Lyskilderne må altså ikke mur fæstnes – på samme tid skal de være tyverisikrede. Derudover sker det, at stueetagen oversvømmes. Det skal udstyret kunne klare. Kongernes Lapidarium er skabt i som et samarbejde mellem lysdesigner Jesper Kongshaug, Stouenborg, scenograf Rikke Juellund og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Bryghuset - udstilling med skulpturer
bottom of page