top of page

Aha livestage

Aha livestage - scenen
Aha livestage - scenen
Aha livestage

Er man til svedig 80’er musik eller i det hele taget blot fan af årtiet, hvor pangfarver og synthesizers for alvor gjorde sit indtog, er natklubben AHA Livestage i Fredericia klart et besøg værdigt.

 

Da AHA Livestage i 2020 kom på tegnebrættet, var ambitionen for stedets stifter og ejer at skabe en unik oplevelse, hvor stemning, interiør, lyd og lys skulle smelte sammen og give gæsterne en rendyrket oplevelse af at træde tilbage i tiden og opleve den helt specielle 80’er-vibe med prominente DJs og live musik på scenen. Kompromisløs høj kvalitet var med andre ord omdrejningspunktet for hele konceptet, hvor der ikke måtte blive sparet på noget. Heller ikke på lydsiden, hvor en af landets mest prominente lyddesignere, Tim Høyer, blev hyret ind som teknisk konsulent for at designe lyden.

Akustiker Eddie Bøgh Brixen har arbejdet med de akustiske forhold, mens Stouenborg har designet selve lydsystemet, der skulle understøtte et ønske om så kort efterklangstider som muligt, da det giver et stramt og transparent lydbillede.

 

Alle lofter er blevet akustisk dæmpet, mens lydsystemet består af ikke mindre end 78 distribuerede Meyer Sound højtalere til at spille de 600 kvadratmeter op. Til gengæld er efterklangstiden nede på blot 0,85 sekunder. Det betyder, at lyden står knivskarpt selv ved et højt lydtryk.

Det relativt store antal højttalere sikrer en ensartet lydoplevelse i hele klubben uanset, hvor du befinder dig. Samtidig er systemet designet, så det er muligt at regulere lyden i zoner. Man kan f.eks. skrue op for volumen på dansegulvet og ned for den i baren, så det er muligt at føre samtaler uden at blive overdøvet af musikken.

 

Stouenborg har derudover leveret front end systemet bestående af en Yamaha digital matrix samt en pult fra Allen & Heath, der gør det nemt at lave skift mellem livemusik og DJs.

Du kan også læse om vores projekt med Nick Cave.

Aha livestage - styresystem
bottom of page