top of page

Dorte Mandrup

Udstillingen "Umistelige Landskaber" lavet af Dorte Mandrup
Udstillingen "Umistelige Landskaber" lavet af Dorte Mandrup
Udstillingen "Umistelige Landskaber" lavet af Dorte Mandrup

På kanten af et nærmest endeløst islandskab ligger Ilulissat Isfjordscenter – et besøgscenter i Vestgrønland, der formidler fortællingen om områdets UNESCO-beskyttede natur, historie og kultur samt klimaforandringernes betydning for hele regionen.

 

Bygningen, tegnet af arkitekt Dorte Mandrup, har med sit spektakulære og organiske formsprog, der harmonisk blender ind i den grønlandske natur, skabt stor opmærksomhed både nationalt og internationalt.

I 2018 blev Dorte Mandrup inviteret til Biennalen i Venedig for at præsentere projektet. Her udstillede hun en model af besøgscenteret, opbygget af spinkle bøjler, der markerede bygningens dynamiske formsprog. Stouenborg fik, i samarbejde med lysdesigner Jesper Kongshaug, til opgave at skabe en lyssætning, der skulle illustrere døgnets og årstidernes skiften i den grønlandske natur og give iagttageren en fornemmelse af, hvordan det føles at betragte et nærmest endeløst islandskab.

Modellen var placeret på et plateau i et rum med en rundhorisont som baggrundskulisse. Ved hjælp af koldrøg blev overgangen mellem rundhorisonten og selve rummet diskret udvisket, hvilket skabte illusionen af at kigge ud i uendeligheden. Lyssætningen var dynamisk og skiftede med glidende overgange for at illustrere dag og nat samt årstidernes skiften, hvor farvevalget var nøje udvalgt til at afspejle de nuancer, man oplever i den grønlandske natur.

Udstillingen "Umistelige Landskaber" lavet af Dorte Mandrup
L50A4774.jpg

Modellen af Isfjordscenteret var desuden behandlet med et fluorescerende stof, så den fremstod som et selvlysende monument, når lyset gik på hæld. Visualiseringen af det grønlandske landskab blev synkroniseret med en lydkulisse, hvor Stouenborg stod for både programmeringen og videoteknikken.

Projektet er senere blevet vist på udstillingen Umistelige Landskaber hos Dansk Arkitektur Center, hvor rundhorisonten blev erstattet af en 360-graders videooptagelse af et grønlandsk landskab, projiceret på væggene rundt om modellen. Også her skulle lyssætningen skabe illusionen af, hvordan himlens og landskabets farver ændrer sig i løbet af døgnet og året, og de samme virkemidler og farvevalg blev anvendt.

L50A4816.jpg

Vi har også tidligere arbejdet med udstillingen 'Klangsøjler', som åbnede i Den Frie Udstillingsbygning i foråret 2017. Det kan du læse mere om her

bottom of page