Frederikssund's museum



Små steder kan gemme på store historier. Det er for eksempel tilfældet i Frederikssund, hvor en lille rød gård ved Roskilde Fjord rummer en vigtig fortælling om livet ved fjorden fra oldtid til nutid – fra fortidens mennesker, der søgte mod fjorden for at finde den livsnødvendige føde og sejle videre ud i verden, til nutidens mennesker for hvem, fjordens natur er det dragende.
Frederikssund Museum har til huse i Jægerspris Færgegård fra 1839, og stedet er i sig selv et stykke historie. Siden 1559 har der ligget en færgegård på stedet, men arkæologiske fund indikerer, at der faktisk har været færgefart på stedet helt tilbage til 300-tallet.
I 2016 blev museet midlertidigt lukket i forbindelse med en større ombygning, hvor Stouenborg sammen med en række kreative samarbejdspartnere, heriblandt lyddesignere fra Det Kongelige Teater, blev kaldt ind for at gøre museets formidling mere levende og nærværende. F.eks. kan man prøve den interaktive fjordsimulator, hvor man kan dreje sig frem og tilbage i tid og se, hvor meget fjorden har ændret sig de sidste 10.000 år – eller dykke ned i en lang række arkæologiske fund, som hver især bidrager til den lokalhistoriske fortælling om fjorden og livet omkring den.
Stouenborg har leveret lyd, lys og AV til stedets faste udstilling og har også stået for selve installationen, der har krævet en række specialløsninger, da bygningen er fredet.
De historiske rammer har således både skabt præmissen for, hvad der har kunnet lade sig gøre rent teknisk, men de har også spillet ind som et vigtigt element i selve iscenesættelsen og designet af udstillingen. Det har også betydet, at alle kabelføringer samt placering af projektorer og lys har skullet være nøje gennemtænkt fra start, da rammerne har sat sine begrænsninger. Systemet er udført så simpelt, at alt kan tændes og slukkes blot på en enkelt knap


Hvis du er interesseret i at læse mere om nogle af de projekter vi har lavet for andre museer kan du blandt andet se på projektet vi integrerede på National musseets med udstillingen KA-CHING! - Show me the money. Du har også mulighed for at se nærmere på nogle af vores andre projekter her.