top of page

KPMG - auditorie i Nyt domicil

KPMG - auditorie i nyt domicil
KPMG - auditorie i nyt domicil
KPMG - auditorie i nyt domicil

Da KPMG skulle bygge nyt domicil på Frederiksberg tilbage i 2011, var Stouenborg en vigtig samarbejdspartner i udviklingen af det nye auditorium. Visionerne for at skabe topmoderne mødefaciliteter var mange, men ønsket var først og fremmest et fleksibelt og fremtidssikret system bestående af AV, lyd og lys, som skulle kunne håndtere store møder i et professionelt og driftssikkert miljø. Ikke mindst skulle det være nemt at betjene for at sikre gnidningsfri afvikling, når f.eks. KPMGs kunder skulle holde generalforsamling for deres hovedaktionærer.

Det imponerende auditorium, med plads til 450 mennesker, er designet med mulighed for at kunne opdeles i to mindre auditorier ved hjælp af en skillevæg.  Begge er blevet udstyret med lyd, lys, lærred og projektorer, så de fungerer side om side på samme tid. Når det store auditorium er i brug, bliver systemerne integreret med hinanden, så f.eks. lærreder og projektorer leverer ét stort billede.

Bygningens asymmetriske udformning med skrå flader i loftet gav akustiske udfordringer, så placeringen af højttalerne var et puslespil i forhold til at levere et jævnt lydniveau i hele auditoriet. Samtidig var det vigtigt, at højttalerne ikke visuelt var for dominerende og kunne klare både at fungere som to selvstændige systemer og ét samlet. Det lykkedes at skabe et lydbillede med blot 1,5 dB udsving, så lydniveauet stort set opleves ens, uanset om man sidder tæt på eller langt fra en højttaler.

Efter datidens standarder er KPMG- projektet et eksempel på en helhedsorienteret løsning, der adskilte sig fra normale AV standardløsninger, da alt fra højtalere til mørklægningsgardiner var digitalt styret via et Creston touch-panel og dermed krævede minimale tekniske kompetencer at kunne betjene. Samtidig er alt udstyr nøje inkorporeret i rummet, så det er blevet udnyttet til fulde – både samlet og som to selvstændige systemer.

Stouenborg har været med i hele processen fra projektering til implementering og installation.

KPMG - auditorie i nyt domicil
KPMG_Autirum_med_auditoriet_i.png

Fotos: Laura Stamer

Stouenborg har også været rådgivere og installatører på andre projekter lignende auditoriet i KPMG såsom, Örebro universitetAarhus arkitektskole og Statens museum for kust

bottom of page